AA mødes i Opstandelseskirkens lokaler:.

I AA mandag mødes man kl. 20-21 og sidste mandag i måneden er et åbent møde, hvor alle har adgang.

I AA onsdag mødes man kl. 17-18 og sidste onsdag i måneden er et åbent møde, hvor alle har adgang.

I AA lørdag mødes man kl. 12-13 og sidste lørdag i måneden er et åbent møde, hvor alle har adgang.

AA kan kontaktes på tlf.nr.: 70 10 12 24.

En alkoholikers vej til rehabilitering

Dette er en personlig beretning om en ædru alkoholikers vej ud af alkoholens skygger af ensomhed og ydmygelser til en verden i et fællesskab med familie og ægte venner.

Jeg er en mand på 41 år, hvoraf de sidste 12 år har været som ædru én dag ad gangen. Jeg er nummer 2 i rækken af 4 børn. Min far døde af en blodprop efter for lang tids hårdt arbejdspres, da jeg var 11 år. Da min far døde stod min mor tilbage med 4 børn i alderen 5‑14 år, en fabrik og en sorg, som var medvirkende til indledningen på et opslidende alkoholmisbrug, der tog livet af hende for 6 år siden.

Der var ikke faste rammer i hjemmet ‑ jeg var derfor ikke så gammel, før jeg var fast inventar på det lokale værtshus "Peter Plys". Miljøet på værtshuset var råt, og flere gange måtte vi flygte ud af bagdøren, når det blev hærget af nabobyernes motorcykelbander. På værtshuset lærte jeg hurtigt at spille billard, og i samarbejde med "venner" blev håndværkere og andre gæster plattet for deres surt tjente penge. Mit alkoholforbrug som teenager var moderat på bekostning af hash. Dette forhold ændrede sig efter et paranoianfald forårsaget af hash med ukendt tilsætning. Herefter rørte jeg ikke hash.

I årene op til at jeg også kvittede alkoholen, havde jeg en stor omgangskreds og tjente kassen på en tilfældighed; men selv om jeg var sammen med andre, så følte jeg mig ensom. Jeg havde også nået en fase, hvor jeg ikke kunne foretage mig noget, uden at jeg var påvirket. Skulle jeg til frisør, med tog eller lignende, måtte jeg være dopet. Til sidst kunne tanken på angsten få mig til at gå i panik. Min frihed var fængslet, og alkoholen var nøglen, som var knækket og derfor ikke virkede mere.

Til sidst gav jeg op det var indgangen til et liv i frihed. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg blev interneret i lidt over 5 uger på Vesterborg, som var et behandlingshjem, der arbejdede efter Minnesota-modellen.

Jeg blev introduceret til AA, og for første gang i mange år kunne jeg identificere mig med en større gruppe af lidelsesfæller. Jeg lærte hurtigt, at alkoholikere led af en sygdom, som bestod af en fysisk og psykisk afhængighed ‑ misbruget skyldtes ikke en svag karakter. Jeg blev introduceret for en simpel kur: Lad den første genstand stå, gå til AA‑møder og læs om erfaringerne fra andre AA'ere.

Da jeg kom hjem igen til Taastrup, startede jeg med det samme i AA i Ryesgade, hvor jeg gik til møde ca. 3 gange om ugen. Samtidig gik jeg meget i Tabor, som var et mødested for pinsekirken. I efteråret 88 blev AA‑gruppen i Opstandelseskirken grundlagt, og jeg selv startede AA‑gruppen i Taastrup Nykirke (denne gruppe er i dag tilknyttet Rønnevangskirken).

Gennem alle årene har jeg deltaget i AA-møder ‑ i de sidste år ca. et møde om ugen. Jeg har stadig stor respekt for alkohol og ved, at jeg er alkoholiker til min dødsdag ‑dvs. jeg kan aldrig drikke mere, end ikke blot prøve.

I dag er jeg gift, har 2 børn, en uddannelse som ingeniør og et godt job i en af Danmarks største virksomheder. Jeg dyrker motion, jeg har fået en indsigt i mig selv og andre, og ikke mindst så har jeg fået en tro og en tillid til noget, der er større end mig selv ‑ hvad kan man ønske sig mere.

Til slut vil jeg takke alle de kirker, som støtter AA med husly, og minde om, at AA er en ydmyg sammenslutning af ædru alkoholikere, som ikke er tilknyttet nogen sekt, trosretning eller politisk sammenslutning.

AA's eneste mål er at hjælpe de alkoholikere, som stadig lider.

Karsten
‑ en ædru alkoholiker.