Opstandelse

Opstandelseskirken hedder vores sognekirke, og det navn giver jævnligt anledning til undren og misforståelser. Hvad er det for noget mystisk noget med den kirke. Er det en eller anden underlig sekt eller hvad?

Sådan nogle overvejelser kan man ofte møde selv hos mennesker, som har boet i sognet i mange år. Og det har fået en del mennesker med nær tilknytning til kirken til at fremsætte tanker om evt. at ændre kirkens navn til noget lettere forståeligt, som f.eks. Albertslund kirke, ud fra den betragtning, at navnet i sig selv nødigt skulle afholde folk fra at komme i deres kirke.

Disse tanker har imidlertid mødt endog meget kraftig modstand fra andre kirkegængere, som meget bestemt afviser enhver tanke om navneændring. Og det har givet mig, der som relativt ny i sognet ikke har haft noget med kirkens opførelse og navngivning at gøre, anledning til at gøre mig nogle tanker om navnet Opstandelseskirken, tanker, som jeg formoder, ligger meget på linje med de tanker, man i sin tid gjorde sig inden navngivningen og indvielsen af kirken påskedag 1984.

Navnet henviser netop til påskens begivenheder, at Jesus, der langfredag var død på korset, påskemorgen opstod fra de døde til nyt liv.

Og det er jo da meget interessant, at det hævdes om en bestemt mand engang for 2000 år siden, at han sådan trodsede alle naturlove, men betydning for os får det først, når vi forstår, at det, der skete dengang, ikke blot er en engangsbegivenhed, men at påskens begivenhed, at livets sejr over døden, at Opstandelsen gentages hver søndag ved gudstjenesten i kirken.

Når evangeliet forkyndes ved søndagens gudstjeneste, så er det livets sejr over døden, der forkyndes. Og det er såmænd ikke så mystisk endda. I opstandelsen er det hele skaberværket, der genrejses, hele tilværelsen, der får ny kraft. Opstandelse er det, hver gang et modløst menneske får nyt livsmod. Opstandelse er det, hver gang et udmattet menneske får nye kræfter. Opstandelse er det, hver gang mørket brydes af lyset. Opstandelse er det hver gang livet, sådan som Gud skabte det med sit ord i skabelsens morgenrøde med fred og glæde og frimodighed, når det bryder sig vej på trods af verdens strid og sorg og mismod.

Opstandelsestroen er selve den kristne kirkes fundament, så derfor kan intet navn være mere velvalgt til en sognekirke, hvor påskens budskab gentages hver søndag som en nærværende realitet end netop navnet Opstandelseskirken. Og så må det være vores opgave at forkynde det budskab for folk, så det virkelig får betydning også for dem.

Uffe Lundin

Søndag morgen fra de døde
Jesus sejrrig opstod;
hver en søndags morgenrøde
bringer nu for døden bod,
kalder underfuldt tilbage
alle Herrens levedage.

Tusindtunget Herrens tale
da genfødes vidt om land:
Vågn nu op af søvn og dvale,
øre hvert, som høre kan!
Stander, sjæle, op af døde,
hilser påske-morgenrøde!

Hver en søndag døden gyser,
mørket skælver under jord,
for med glans da Kristus lyser,
kæmpe-røst har livets ord;
sejersalig de bekrige
dødens drot og mørkets rige.
N.F.S. Grundtvig