Mavefornemmelse

Mavefornemmelse og indre vejledning

Hvor får vi vejledning fra, når vi bliver i tvivl om noget i vores liv?

Nogen går hen og snakker med en ven eller veninde, andre går til psykolog eller en coach. I samtalen bliver ens "mavefornemmelse" mere klar. Det bliver ofte tydeligt for én ved at få sat ord på problemerne, hvilken vej man skal gå, eller hvordan man kan leve med nogle vilkår i ens liv.

Der er gået sådan lidt mode i, at man skal lytte til sin "mavefornemmelse", hvis man er i tvivl om et eller andet. Helt fysisk påviseligt er det også, at maven reagerer, når man er nervøs, - man mister lysten til at spise og får måske diarré. Hvis man er stresset over længere tid, kan man risikere at få mavesår osv. Sammenhæng mellem psyke og fysik er der i større eller mindre grad – ikke at jeg tror, at man kan eller skal forklare alle fysiske sygdomme ud fra en psykisk årsag. Men kroppen er nogen gange klogere, end vi selv er.

Det sker, at man oplever i en drøm at blive klogere på sig selv og sit liv, ja – en drøm kan være mere virkelig end virkeligheden selv. Der kan komme tolkninger af ens liv, som gør, at man forandrer sig. I salme 16 i Det Gamle Testamente siger salmisten: "Jeg vil prise Herren, som råder mig, - ja, om natten får jeg vejledning i mit indre".

At få vejledning i sit indre er en smuk formulering, som jeg tror mange af os umiddelbart godt kunne tænke os lidt mere af. Men det er jo ikke altid, man synes om den vejledning, man får. Det kan være angstprovokerende at skulle ændre ting i sit liv. Hamrende besværligt og ubehageligt.

I Biblen er der flere eksempler på mennesker, der bliver vejledt af Gud, men ikke har lyst eller mod til at følge vejledningen. Der er Jonas, som flygter fra Guds befaling om, at han skal tage til storbyen Nineve. – En fortælling vi holder malerdag over den 21. november.

Der er disciplene, som oplever, at Jesus en stormfuld nat kommer vandrende til dem ud på søen. Disciplene troede, Jesus var et spøgelse og blev skrækslagne. Mødet med Jesu overnaturlige kræfter gjorde dem ude af sig selv. Jesus var på en anden måde, end de havde forventet – og det vidste de ikke hvordan de skulle takle.

Og så er der disciplenes situation efter Jesu død og opstandelse: De blev ude af sig selv af angst for at lide samme skæbne som Jesus og turde ikke gå ud og fortælle om Jesus. Først da Helligånden kom som en ild og blæste deres angst bort, blev de brændende i sjælen og kunne fortælle alt det om Gud, der havde fyldt dem helt op.

Retning i vores liv, mavefornemmelser og vejledning i vores indre knytter den fysiske, den psykiske og den åndelige verden sammen i ét kød. Fælles er, at forløsningen i vores liv ikke kommer udefra men indefra. Vi kommer til at vente længe, hvis vi forventer, at Kristus på den hvide sky eller prinsen på den hvide hest skal komme og redde os, for Gud virker i os og igennem os – med den angst, det ansvar og den glæde det må fremkalde hos enhver af os.

Marianne Fischer