Hvordan er Gud?

Alterudsmykningen i Opstandelseskirken forestiller den brændende tornebusk med en lille Kristusfigur henover, der på den ene side er afbilledet som den opstandne Kristus, på den anden side som den lidende Kristus. Dette kunstværk fortæller en hel del om, hvordan Gud er.
I fortællingen om Gud, der viser sig for Moses i den brændende tornebusk (2. Mosebog kap. 3-4), siger Gud til Moses, at Han har set Israelitternes lidelser i Ægypten, og Han befaler Moses at føre dem ud af Ægypten. Moses gør alt hvad han kan for at slippe. Først spørger han Gud, hvem Gud er. Gud svarer ham "Sådan skal du sige til Israelitterne: "Jeg Er har sendt mig" ".

Dernæst undslår Moses sig ved, at han slet ikke tror, at Israelitterne vil tro på ham, når han fortæller, at Gud har vist sig for ham. Men Gud giver ham to overnaturlige tegn, som han kan gøre for at overbevise Israelitterne.

Moses er stadig bange for den store opgave og siger nu, at han har alt for svært ved at udtrykke sig, så derfor kan han ikke. Nu er Gud ved at være træt af alle Moses undskyldninger, og Han siger til Moses, at han kan tage sin veltalende bror Aron med. Gud lover at være med dem og støtte dem, og Han sender så Moses af sted.

Hvad fortæller denne historie os om, hvordan Gud er?

1. Gud ser vore lidelser, ligesom Han så Israelitternes.

2. Gud giver os opgaver i vort liv, ligesom Han gav Moses en opgave. (Her tror jeg, at vi skal holde fast i, at vi aldrig kan sige til andre, når de har det svært, "det er en opgave fra Gud, du skal løse". Men nogen gange kan det være sådan, at når vi selv ser tilbage på vort liv, så kan vi se nogle ting som opgaver Gud har givet os).

3. Gud kalder sig selv "Jeg Er". Dvs. den, der er bag al væren, skaberen, den der altid har eksisteret.

4. Gud kan gribe til overnaturlige tegn (noget som mange af os har det lidt svært med).

5. Gud er med os, når vi gør Hans vilje.

Henover alterudsmykningen i Opstandelseskirken er der som sagt en lille Kristusfigur. Den understreger, at Gud ikke bare er kommet til Israelitterne, men til hele menneskeheden, og at budskabet i fortællingen om den brændende tornebusk er blevet udvidet. Jeg vil nu gennemgå de fem punkter fra før og vise hvordan de er ændret.

1. Gud ser ikke bare vore lidelser, Han har selv mærket dem: På den ene side er Kristusfiguren i Opstandelseskirken lidende: Hovedet hænger og det er som figuren udtrykker "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?". Gud ved hvad det vil sige ikke at kunne finde mening med lidelser.

2. Jesus har direkte sagt, hvad vor opgave er: nemlig at elske Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv.

3. Gud er ikke alene den, der har skabt os, Han er også den, der har overvundet døden. På den anden side af Kristusfiguren ses Kristus stå som himmelkonge med åbne arme, der tager imod os.

4. Kristus gjorde overnaturlige tegn: Han helbredte syge, gik på vandet m.m. Men aldrig for med magt at tvinge mennesker til at tro på ham.

5. Gud er hos os, ikke kun når vi gør Hans vilje, men også når vi har svært ved at finde vej i vort liv. Gud kræver ikke af os, at vi skal være perfekte. Det viste Jesus Kristus ved at være sammen med mange forskellige mennesker, også dem der slet ikke blev regnet for noget.

Marianne Fischer

Moder vor, du som er i himlene!

Hvordan skal vi tale om Gud, så det bliver vedkommende for vor tids mennesker, samtidig med at vi sikrer os, at det stadig er Gud, vi taler om, og ikke bare noget vi selv har fundet på?
Det er Jesus, der har lært os at kalde Gud for far og at tale til ham som vores far.
Vi betragter altså Gud som en person, og det er bestemt ikke en selvfølge, men noget specielt jødisk‑kristent. I andre religioner kan man f. eks. dyrke forskellige naturfænomener som solen, månen, jorden, lyn og torden, et højt bjerg og lignende. Eller man kan tale om filosofiske begreber som "den højeste væren", "den første årsag", "livsprincippet" osv.
Når vi kalder Gud for far, så er det som sagt, fordi Jesus har lært os det. Og i fadernavnet ligger alt det, som udtrykker kærlighed, nærhed, tryghed, varme og omsorg.
Men nu er problemet jo, at der i vore dage er alt for mange mennesker, børn og voksne, som ikke forbinder noget godt med begrebet far, fordi de ikke selv har nogen positive erfaringer af en far at bygge på. Enten fordi deres egen far har været fraværende, måske har han aldrig været der, måske har han altid haft for travlt med sin karriere, eller måske fordi han ganske vist har været der, men som alt andet end den, der skabte tryghed og varme.
Jo, der kan være grunde nok til at overveje, om det ikke var en god idé at udvide billedet af Gud, eller rettere at anvende andre og supplerende billeder.
F.eks. læste jeg for nylig en artikel af en amerikansk kvindelig teolog, der foreslog, at man skulle kalde Gud for mor, elsker og ven. Ikke mindst fordi man så samtidig ville understrege Guds tilknytning til det helt basale og grundlæggende i det at være et menneske, det livgivende, det livsopholdende og ikke mindst dette, at Gud er Gud for hele skaberværket, for kosmos og ikke blot for mennesket. At Gudsforholdet ikke blot drejer sig om forholdet mellem Gud og det enkelte menneske, men at det drejer sig om helheden, som det enkelte menneske jo er en del af.
Der er ingen tvivl om, at det er muligt at tale meningsfuldt om Gud på nye måder, og det er da også værd at understrege, at ingen af de foreslåede gudsbetegnelser er fremmede for kristendommen. Og slet ikke for en dansk kristendom, der har alle Grundtvigs pragtfulde billeder at suge næring af.
Vi kender Gud både som mor, elsker og ven, selv om der ikke er tvivl om, at disse måder at se på Gud på har været holdt nede i den kristne tradition.
Men samtidig må vi slå fast, at alt det, der er indeholdt i disse tanker om Gud, alt sammen er indeholdt i begrebet far. Og når det kommer til stykket, ved vi godt, hvad en far er, eller i hvert fald ved vi, hvad en far burde være.
At betegnelsen far netop udtrykker det hele: Kærlighed, tryghed, nærhed, varme, fylde, omsorg og helhed.
Så måske kan vi alligevel klare os med at kalde Gud for far. Men ellers kan vi roligt bruge løs af de andre betegnelser.
Kald bare Gud for din mor eller din elsker eller din ven. Han er det hele og meget mere.
Uffe Lundin