Tro og hverdagsliv

”Hvordan kombinerer jeg mit daglige liv med tro?”
”Hvordan lever vi med vores tro og tvivl?”

”Hvor henter vi styrke fra?”

I vores samfund er der ikke så meget rum til at tale om tro. Tro kan være et næsten tabubelagt emne. Som kirke ser vi i Opstandelseskirken det som én af vores opgaver at åbne for samtalen om tro. Da vi er forskellige og har forskellige tilgange til troen, gør vi meget ud af at have flere tiltag for voksne, der handler om, hvordan vi kombinerer vores hverdagsliv med troen på Gud. Fælles for disse mange aktiviteter er, at de foregår i en afslappet atmosfære, hvor der er plads til alle. 

Aktiviteterne er mangeartede - nemlig studiegrupper, malerdag, meditationsgudstjenester, morgenandagter, filmeftermiddage, endags-retræte, gospelweekend, m.m.