Foto: Nina Gustavussen
Billede fra Kirkens Sensommerfest i august 2006 - Kirkens Kaffestues kagebod

Fællesskab og samvær

De fleste mennesker har brug for at være sammen med andre i et fællesskab, hvor man føler sig værdsat som den, man er, og hvor man ikke behøver først at gøre sig fortjent til at være med. Og det er netop baggrunden for de tilbud, kirken giver også til dig.

Uanset hvordan din situation er, så er der plads til dig. Både hvis du hører til dem, der ikke har ret megen kontakt til andre i forvejen, og hvis du egentlig synes, du så rigeligt får dit behov dækket for socialt samvær.

Der er en plads også til dig. Der er nogen, der har brug for dig, selv om du måske ikke synes, du har så meget at byde på. Kom bare ud af busken. Prøv om et af kirkens fællesskaber ikke skulle være noget også for dig. Du er altid velkommen.
Uffe Lundin