Menighedsråd

Offentlige menighedsrådsmøder:

Alle menighedsrådsmøder er offentlige. Datoer for menighedsrådsmøder kan findes under kalenderen. Tilhørere er velkomne.  Læs mere om menighedsrådets arbejde nederst på denne side.


Gruppebillede af menighedsrådet

Medlemmer af Opstandelseskirkens Menighedsråd:

Olga Inge Lundsgaard Nielsen, Søren Mogensen, Jytte Birgit Neergaard N. Overgaard, Ib Tengmark, Peter Allan Hansen, Lisbeth Skafte, Tina Sønderstrand Sommer, Ulla Bektas og Henny Helle Mesnickow. Suppleanter: Kirsten Edith Kirk, Birthe Bodil Nielsen, Lis Alfastsen og Anny Holmkvist.

Funktionsperioden er 4 år og begynder 1. søndag i Advent, der er den 29. november 2020.

 

"Menighedsrådets vigtigste opgave er at sikre gode vilkår for det kristne evangeliums forkyndelse" biskop Lise-Lotte Rebel.

I folkekirken står præsterne med hovedansvaret for gudstjenesterne og forkyndelsen og menighedsrådet står med hovedansvaret for de øvrige ansatte, for deres arbejdsområder, for bygningernes vedligeholdelse og for at vi bruger kirkeskatten til det rigtige.

Vi ønsker at give muligheder:
-trives musikken i kirken?
-har præstene gode vilkår for konfirmand undervisningen?
-hvordan støtter vi sognediakonens visioner og ideer?

Give gode rammer for kirkens mange aktiviteter:
-lever sognegården op til det vi skal bruge den til?
-er der en mur, der er for dårligt drænet?
-har vores ansattes den tid, de skal bruge til deres arbejde?

Give opbakning til frivillige og ansatte:
-er kirken et dejligt sted at komme?
-trives kirkens ansatte?
-vise vi værdsætter deres arbejde

Give inspiration:
-til arrangementer i kirken
-til at få nye brugere af kirken til at føle sig velkommen
-til hvordan får vi kontakt til sognets beboere

Velkommen i Opstandelseskirken - kirken ved kanalen. Opstandelseskirken har rigtig mange forskellige aktiviteter for alle aldersklasser. Vi håber, at du finder en eller flere, som du vil være en del af.

Uden mennesker der har lyst til at komme i kirken, er menighedsrådets arbejde ligegyldigt, vi er "kun" et serviceorgan for alle der har brug for kirken (inklusivt menighedsrådet selv). For menighedsrådet er bare nogle af menigheden, der er blevet valgt til at gøre et stykke arbejde i kirken.

Rådet vælges hvert 4. år. Alle medlemmer af folkekirken bosat i Opstandelseskirkens sogn (eller som har løst sognebånd) kan stille op ved valget. Der er menighedsrådsmøder en gang om måneden. De er offentlige, og alle er velkomne til at komme og lytte med.

Derudover er der forskellige udvalg i menighedsrådet, hvor også mennesker der ikke er medlem af rådet, kan deltage: sognegårdsudvalg, aktivitetsudvalg, liturgiudvalg m.fl..

Er du interesseret så kom og snak med os eller send os en mail.

Olga Lundsgaard Nielsen, kasserer