Personoplysninger

Generelt 
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores hjemmeside indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved almindelig tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig et af vores nyhedsbreve, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via hjemmesiden.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger og øvrige oplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med tilmelding til konfirmandforberedelse, oprettelse af login eller ved køb.

Sikkerhed 
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Formål 
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Periode for opbevaring 
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Kommunikation om kirkens aktiviteter
I forbindelse med tilmelding til nogle af kirkens periodiske aktiviteter, f.eks. Babysalmesang indsamler og behandler kirken oplysninger, typisk navn, adresse mv. Ved tilmelding accepteres samtidig at oplysningerne genbruges af kirken ved opstart af nye perioder eller relaterede aktiviteter. Det er muligt at tilbagekalde samtykket ved henvendelse til den ansvarlige for aktiviteten eller ved henvendelse til kirkens dataansvarlige.

Anvendelse af fotos 
Der vil lejlighedsvis blive fotograferet i kirken under aktiviteter. Fotograferingen foretages som hovedregel af kirkens personale og benyttes typisk på kirkens hjemmeside eller i kirkebladet/Albertslundposten. Med mindre der i forbindelse med tilmeldinger via hjemmesiden allerede er givet samtykke til kirkens benyttelse af billedmaterialet, vil der altid skulle gives mundtligt tilsagn af de berørte personer forinden kirken benytter billedmaterialet. Såvel mundtlige som skriftlige samtykkeerklæringer kan tilbagekaldes ved henvendelse til kirkens dataansvarlige.   

Betalte begivenheder og indsamlinger 
I forbindelse med lejlighedsvise begivenheder og indsamlinger kan det være nødvendigt at indsamle og bearbejde personoplysninger som navn, adresse, bankoplysninger mv. Oplysninger videregives ikke til tredjepart og slettes når begivenheden eller indsamlingen er overstået, med mindre der er givet skriftligt samtykke til opbevaring og benyttelse til fremtidige aktiviteter. Såvel mundtlige som skriftlige samtykkeerklæringer kan tilbagekaldes ved henvendelse til kirkens dataansvarlige.

Videregivelse af oplysninger 

Data om din brug af hjemmesiden, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. vil ikke blive videregivet. Vi anvender ikke Cookies på vor hjemmeside.

Vi benytter en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Indsigt og klager 
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: sognediakon(at)opstandelseskirken.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Udgiver 
Hjemmesiden ejes og publiceres af: 
Opstandelseskirkens Sogns Menighedsråd 
Gymnasievej 2
2620 Albertslund
Kontakt: Gorm Valbjørn
Telefon: 43 66 06 80 
Email: opstandelseskirkens.sogn(at)km.dk