Det professionelle kirkekor i Opstandelseskirken

Kirkekoret består af fem sangere: 2 sopraner, 1 alt, 1 tenor og 1 bas. 

Opstandelseskirken har i mange år haft et kirkekor på højeste niveau, som både fagligt og socialt bidrager til fællesskab, inspiration og fornyelse indenfor alle områder af kirkelivet. Udover at være korsangere, er de også hver især solister og giver dermed kirkemusikken en ekstra dimension.

Kirkekorets primære opgaver er højmesser, gudstjenester og koncerter. Koret medvirker tillige ved kirkens konfirmandmusicaler, musikandagter, morgengudstjenester, stillegudstjenester, rytmiske gudstjenester, sangeftermiddage, m.m.

Koret er på denne måde et "lokomotiv" og et naturligt samlingspunkt for hele det kirkemusikalske liv ved Opstandelseskirken. Det er derfor ikke tilfældigt at netop denne aktivitet opfattes af alle som noget vi kan være særdeles stolte af i Opstandelseskirken.

Korets kantor er organist og komponist Carsten Johs. Mørch. Dipliomeksamen fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium med solistklasse i Ottawa ved Prof. Godfrey Hewitt. Modtager af en række legater og priser. Ansat ved Opstandelseskirken siden 15. september 1985. Carsten Johs. Mørch kan nås på tlf.nr.: 30 50 26 20 eller e-mail: cjm(at)opstandelseskirken.dk