Fordyb dig i bibelen

Mange kender i hvert fald et par historier fra bibelen, men hvad med alt det andet. Måske har du haft lyst til at læse hele bibelen, men har opgivet, fordi den er så uoverskuelig og lang. Bibelen er fyldt med tekster der er svære at forstå, og ofte modsiger de hinanden, så det kan være vanskeligt at finde ud af hvad meningen egentlig er.

For at gøre det lettere at komme i gang og for at hjælpe og støtte hinanden undervejs i læsningen, starter vi en gruppe i Opstandelseskirken for alle, som har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med den gamle bog, der betyder så meget for vores liv, uanset om vi betragter os som kristne eller ej.

Vores læsning vil se hver enkelt tekst som en helhed, der vil sige noget bestemt ind i en bestemt sammenhæng. Bibelen skal ikke læses som et leksikon eller en lovsamling, der kan give os konkrette anvisninger og løsninger, men som en guddommelig og livsvigtig fortælling.

Vi deler bibelen op i 24 afsnit og mødes hver 14. dag for at tale om hvordan det går, drøfte vanskelige steder og få introduktion til næste afsnit. Der vil hver gang blive udleveret skriftligt materiale til støtte for læsningen.

Bibelmarathon er for alle, som har lyst til at læse i bibelen, og det kræver ingen forkundskaber. Jeg er sikker på, at vi på den måde kan hjælpe og støtte hinanden, så det bliver lettere at holde disciplinen og læselysten.

I må meget gerne kontakte mig, hvis I vil være med eller bare vil høre nærmere.

Uffe Lundin, tlf.nr.: 43 62 02 82

ul@opstandelseskirken.dk