Corona-lukning af flere aktiviteter | opstandelseskirken.dk

Corona-lukning af flere aktiviteter

Corona-lukning af flere aktiviteter
Udgivet af Nina Gustavussen, ons d. 4. nov 2020, kl. 14:15
Nyheder

Albertslund er den kommune, som er hårdest ramt af coronavirus i øjeblikket. Det bliver kirken selvfølgelig nødt til at reagere på. Menighedsrådet har dags dato truffet beslutning om, at der med øjeblikkelig virkning bliver skåret ned på aktiviteterne på følgende måde:

Aktiviteter, der lukkes: Kaffestuen, Herrehjørnet, Kvinder på Tværs, Voksenkoret, A-Town Gospel.

Arrangementer og undervisning, se hjemmeside: Gudstjenester, morgenandagt, foredrag, sorggruppe, konfirmandundervisning, koncerter, m.m. er indtil videre åbne. Hvis man ønsker at deltage, skal man dog holde øje med hjemmesiden, hvor det vil fremgå, hvis et arrangement er ændret med hensyn til antal deltagere eller helt er aflyst. 

Ingen slutdato: Der er ingen beslutning om, hvornår nedlukningen af ovenstående aktiviteter slutter, men situationen følges hele tiden tæt, så der ikke lukkes mere ned og i længere perioder end nødvendigt. Pas på jer selv og andre. Vi ses i kirken!

Med efterårshilsener fra Menighedsrådet i Opstandelseskirken